Søde ord fra ballademagernes forældre
"Vi valgte Lykke, da hun i sin pasning og person rummer de værdier, som vi mener er vigtige for børn at lære og opleve. Nærhed og tryghed og en hel masse omsorg og kærlighed. Hun formår at balancere professionalisme, pædagogik og menneskelighed i sine relationer både til børn og forældre.
Vi har haft vores søn passet hos Lykke i Balladegade og både vi og vores søn har været utrolig glade for Lykke og hendes hyggelige pasningsmiljø. Vi har været særlig glade for det nærvær, trygheden og omsorgen Lykke har givet børnene samtidig med, at hun har haft fokus på pædagogikken og fagligheden. Lykke har inddraget børnene i mange gøremål i dagligdagen og har haft fokus på at øve motorik, sprog og selvstændighed. Vi vil helt klart anbefale Balladegade og Lykke som dagplejer.
- Viktor Vangsgaard og familie.
December 2019
Balladegade - Stedet hvor læring bliver til leg og leg til læring. Vi har haft vores Lærke i pasning ved Lykke, et sted hvor læring og leg er i højsæde. Et sted hvor man virkelig kan mærke hvordan ens barn udvikler sig, og hvor man virkelig kan mærke, hvor meget Lykke holder af vores børn. Lykke har på hendes helt egen og rolige facon et utroligt godt tag på børn, hendes nærvær og måde at være på over for både børn og voksne er helt fantastisk. Vi har været super glade for at have Lykke som dagplejer, og giver hende de allerbedste anbefalinger.
- Kamilla Jensen og familie.
Juli 2021. Anbefaling til Lykke Lundgaard, som har den private dagpleje ”Balladegade”
Vi har haft vores søn Frederik i midlertidig pasning hos Lykke, indtil der var en plads i børnehaven. Vi kan varmt anbefale Lykke som dagplejer og hendes Balladegade. Vi kunne med det samme mærke, hvor meget hjertevarme der er i hjemmet, og hvor rummelig Lykke er. Det er et dejligt pasningsmiljø, hvor dyr og natur bliver inddraget til stor glæde for børnene. Vi mærkede hurtigt, hvor engageret Lykke er i ens børn, og hun er god til at sørge for læring og udvikling i dagligdagen. Vi har været super glade for, at Frederik fik lidt tid i Balladegade sammen med Lykke, og Lykke får vores varmeste anbefalinger.
Mvh Lonnie K. Pedersen og familie
Oktober 2021
Lykke er en sød og venlig person, der har god kemi til børnene. Hun er kreativ og god til at have børnene med udenfor. Vi har været glade for at have vores datter hos Lykke.
vh. Trine Daugaard Voss, Maries mor.
December 2021
Vi vil sige tusinde mange tak for at tage dig godt af Lærke. Du er utrolig imødekommende og inddrager os forældre i mange tanker angående, hvordan du kan gøre det bedst muligt for børnene og hvad du har af planer. Vi har snakket med dig, hvis vi har haft noget på hjertet og det har været en åben og ærlig dialog. Du er særdeles god til at vurdere børnenes udvikling og har altid et øje på, hvordan børnene kan lære både de små og store ting i livet. Du har også fokus på at bruge forskellige indgangsvinkler fx musik, bevægelse, stille fordybelse, kreativitet osv. til læring. Det har været dejligt altid at hente et glad barn hos dig og at hun gerne vil hen til dig om morgenen. Hun har endda nået at sige dit navn.
Vi kommer til at savne dig og kan nok ikke lade være med at komme forbi og sige hej på et tidspunkt.
Hjertelige hilsner fra Claus og Lisbeth, Lærkes forældre.
Maj 2022
Vi har været så glade for at have vores søn hos Lykke i Balladegade. Omgivelserne både inde og ude emmer af at her er der plads og rum til børnene altid, og man føler sig velkommen og hjemme. Vores søn har trivedes og altid været glad både ved aflevering og afhentning, siden første dag. Han er vokset på alle punkter især sprogligt og kreativt som helt sikkert kan tillægges Lykkes pædagogiske tilgang til børnene. Vi havde aldrig troet at vi ville få så mange fine kreative ting med hjem fra en 2-årig, og heller aldrig troet at vi ville udsætte at flytte nær vores familie udelukkende fordi vores søn havde det så fantastisk i Balladegade. Alt i alt vil vi på det varmeste anbefale Lykke og Balladegade ❤️
Hilsner fra Valdemar og Anna Sofie, Konrads forældre.
Marts 2023
Vi kan kun give vores bedste anbefalinger ift. Lykke og hendes fantastiske sted "Balladegade", hvilket også har gjort, at vi har tilvalgt denne pasning til begge vores børn.
"Balladegade" er et hjertevarmt sted hvor der er plads til børnene og fokus på de helt rigtige ting.
Lykke udviser et ekstraordinært engagement samt kommer med en høj professionel faglighed, hvilket man mærker igennem hele hendes sted. Hun er utrolig stærk både fagligt, kreativt og menneskeligt, og besidder en enestående evne til at møde børnene i deres højde og man fornemmer hvordan hun tager dem ind på livet af sig.
Lykke er meget kreativ ift. børnenes aktiviteter og er rigtig god til at se det enkelte barns behov og tilpasse dagene herefter. Lykke er god til at holde fast i de sunde kerneværdier som hendes sted står for, hvilket gør at det bliver til mere end bare ord, hvilket også viser sig ved den valgte normering og hendes fokus på sammensætningen af gruppen.
Ved Lykke får man meget mere end bare en pasning af sit barn; man får en dagplejer som kan hjælpe ens barn videre i livet, både ift. det at begå sig socialt med andre børn, arbejde og tænke kreativt, arbejdet med selvstændighed og selvværd (f.eks. renlighed, praktiske egenskaber som selv at kunne tage overtøj af og på, hjælpe hinanden m.m.).
Derudover gør hendes faglighed hende i stand til at arbejde med de udfordringer som børn kan møde i deres udvikling, hvilket hun gør via et rigtigt godt samarbejde med os forældre. Vi har selv erfaret dette og har kunnet se ved skiftet til børnehaven, at ”Lykkes børn” virkelig er dygtige og godt klædt på til den næste fase i livet.
Som forældre er det meget vigtigt for os med stor gensidig tillid samt åben- og ærlighed, hvilket vi har mødt i stor grad. Det gør det trygt at aflevere sit barn om morgenen, når man ved at Lykke nok skal være der for det og sørger for at det bliver set og hørt.
Simon og Mette Stensøe Sterndorff